Vores liv består af vaner. Overgangen af dage er fyldt med gentagne adfærd. Vi handler automatisk, vaner holder os løbende fra beslutninger bevidst. Vi er allerede vant til at bade om morgenen, klæde sig, have kaffe og løber for at fange bussen, metroen eller finde trafiklysene åbne.
Vi tror ikke, vi gør alt på "autopilot".Vi handler på denne måde, når vi mentalt forbereder mødet vi vil have midt om morgenen eller vælger de retter vi serverer til middag for vores gæster om aftenen. Vi kasserede risen, når vi læser på internettet, at det ikke er godt at spise kulhydrater om natten og valgt salaten. Det vil være en salat og nogle side retter. Det er hurtigere og med flere muligheder, som alle kan lide.
Teknologi og vores rytme af livet ender med at dissociere os.
Teknologien er en dissocieret æra, hvor krop og sind bruger meget tid på at arbejde i forskellige retninger.Kroppen tager sig af vaner og hovedet på det nye, komplekset eller hvad der er vigtigt. Denne dissociation påvirker fx tidens opfattelse, eller at vi laver flere fejl i simple opgaver. Vi forlader nøglerne på et bestemt sted, og vi kan ikke huske mere. Hvad der sker er, at mens vi forlod nøglerne, læste vi den annonce, de forlod i postkassen.
Kroppen er ansvarlig for vane og hjerne til det nye, komplekse eller vigtige.Del
Så begyndte vi at komponere den e-mail, vi skulle skrive næste gang, da vi satte reklamebladerne på nøglerne. Fra denne dissociation, fra den kendsgerning, at hovedet følger en anden hastighed fra vores krop, fødes også stresset, der holder vores hjerteslag og blodtryk højt. Det er som at jagte en gulerod, der altid er før os, fordi stangen og rebet holder det forankret i vores hoved.
For et øjeblik lukkede vi øjnene og åbnede dem igen, skræmt af vores inerti og chattering af vores vaner.
Tiden kommer, når vi beslutter at ændre
Midt i denne inerti vil mange gerne have deres liv til at være forskellige. Vi vil gerne være mere organiserede, bruge mere tid sammen med vores venner og ikke føle sig blokeret af vores problemer, når en ven kalder os for at sige, at hans mor er død. Når vi opfatter den astronomiske hastighed, som vi passerer gennem verden, indser vi også, at vi gerne vil have en god del af vores liv til at være forskellige ... en ændring, der indebærer at ændre vores vaner.
Der skal træffes foranstaltninger for at få det til at ske. Du vil aldrig kende den by, du elsker så meget, hvis du ikke sparer penge, køber en flybillet, pakker din bagage, stram sikkerhedsselen og forbereder dig til at flyve. Vi vil aldrig lykkes, hvis vi ikke ændrer vores vaner, hvis vi ikke tager det første skridt.
Vi vil gerne være mere organiserede, bruge mere tid sammen med vores venner og ikke føle sig blokeret af vores problemer, når en ven kalder os for at sige, at hans mor er død.Del
Tror det ofte, at gentagelseskomforten er en slags sort hul, der fængsler os.En ændring kræver en beslutning, en pris og en udførelse. Det er nødvendigt at komme ud af vores sind, fra de imaginære spil og begynde at lede efter alternativer til adfærd, og dets realisering indebærer at tage risici. Risici, der fremskynder vores hjerteslag, men med en anden smag fra de pulsationer, som stress producerer.
Nå, hvad kan vi gøre for at skabe en betydelig ændring i vores vaner? Lad os strukturere processen i tre trin:
- Den første ville være at reflektere over, hvad denne ændring vil bringe os, og hvad er vores motivation til at bevæge os i den retning. Hvis det er en tidskrævende proces, etabler små belønninger og tider for at evaluere denne ændring. Start så hurtigt som muligt
- . Hvis du har besluttet at holde op med at ryge, skal du ikke vente på ugen til at slutte: start nu. Tro på, at din planlægning vil være mere effektiv, hvis du starter nu.Del denne ændring med andre.
- På denne måde får du det sociale pres i dit miljø til fordel for denne ændring. Måske bringer dette nogle kampe, men i sidste ende bliver det lettere at lave forandringer.Ganske vist har du følt det her nogensinde i livet: Vi laver tusind planer for ændringer, der virker lette, når vi er i seng før sengetid, men om morgenen, når vi sætter vores fødder på jorden, fortsætter vi vores vaner. Det er som om vi sætter toget på skinnerne, men indsatsen for at få det i bevægelse er meget større.
Dette er måske det sidste punkt, vi skal klare, når vi søger forandring: vi er klar over, at der vil være tidspunkter, hvor vi skal svigte, eller at det vil være meget svært. Men ikke noget problem, vi har mulighed for at prøve igen.