I en alder af 82 og et liv fuld af præstationer på ryggen forlod Leonard Cohen os. Han vidste allerede, at hans hjerte ville stoppe til enhver tid. I et af de sidste interviews med The New Yorker udtalte hun at hun var klar til at dø og at det eneste hun ønskede, var nok tid til at afslutte det job, hun havde startet. Sidste år hørte vi, at det svenske akademi gav Nobelprisen til litteratur til Bob Dylan, og nogle klagede, ikke uden grund, for hvis nogen fusionerede poesi og musik, var det nogen, der var Cohen. Hvis nogen fortjente en præmie som denne til deres tekster, uden at forsømme Dylan, var det Leonard. I dag, da hendes hjerte ikke længere slår, var vi heldige nok til at nyde sin kunst, det ville have været en smuk og velfortjent hyldest. I dette lille rum, mere trist i dag for din afgang, vil vi gerne betale vores respekt.En levetid dedikeret til musik og tekster
canadisk født og beundrer af Lorca efter eget valg, talte i hans tekster om temaer som seksualitet, religion, politik eller isolation, men frem for alt tales hans budskaber om kærlighed. En følelse af, at i hans ord fremstår som sensuel, erotisk og perched på kvindens nøgne krop. I kærligheden af dine breve er der ingen smerte for tab, tværtimod er det en kærlighed, som helbreder og helbreder.
Selvom hans første skridt blev taget med akustisk guitar, fik mødet med en spansk guitarist ham forelsket i akkorderne, der kunne komme ud af den klassiske guitar. En anden henvisning til hans var Layton, hvor han sagde: "Jeg lærte ham, hvordan man klæder, han lærte mig at leve for evigt".
Efter at have forladt en universitetsoplevelse i New York, som han ikke kunne lide meget, beskrev han det som en "passion uden kød, en kærlighed uden klimaks", vendte tilbage til Canada, specifikt til Montreal, hvor han kombinerede poesi med andre aktiviteter, der i det øjeblik tillod ham at leve økonomisk.
En utrættelig rejsende, hun kendte kærligheden i hendes liv i Hydra, i Det Ægæiske Hav. Marianne Ihlen var lige adskilt fra dengang-norske Axel Jensen, med hvem hun havde et barn. Det fortæller historien, at hun græd i en købmand i Hydra havnen, da en fremmed blev flyttet og opfordrede hende til at slutte sig til sine venner. Det var Leonard Cohen og der begyndte en lidenskabelig idyl, der ville vare mellem ups og downs, syv år.
Faktisk, Så længe, Marianne
, der oprindeligt havde titlen
Kom videre, Marianne , meningen at være en opfordring fra sangeren til at prøve igen.
En kærlighed, der aldrig ville ende, lige så dybt som hvad det følte for ord, enten gennem litteratur, poesi eller musik. Marianne døde i juli sidste år, et offer for leukæmi, og forlod ham med et tomrum, han kunne aldrig engang forsøge at dække. "Lad mig vide, at jeg er så tæt på dig, at hvis jeg strakte din hånd ud, tror jeg, jeg ville opnå min," skrev Cohen i et brev dedikeret til hans livs kvinde.Prinsen for Asturiasprisen og hans visdomsdigt Da han modtog Prinsen for Asturiasprisen (2011), forlod han os en tale, der blev optaget i alle poesiens elskere.Cohen, i sin elegante påklædning og cross-smile, ved hjælp af den stille tone, der identificerer livet, sagde, at de præmier, han modtog for sit arbejde som digter, var lidt vildledende. hvorfor? Jeg troede, det var poesien, der kom til ham, og det var derfor noget, han ikke mestrer. Med hensyn til dette sagde han med sin særlige ironi, at hvis han vidste, hvor han var, ville han søge sit firma oftere.
Således følte han delvist en charlatan for at modtage en pris, hvor han så naturlighed, ikke fortjeneste.
Med fortjeneste eller ej, er det klart, at
hans arbejde er ubestrideligt, og hans kvalitet som forfatter var en gave, som vi alle modtog . I denne korte tale sagde hun også, at hun havde en spansk guitar i over 40 år, og følte lysten til at lugte hende, før de gik til Spanien. Han rapporterede også at ved at lugte det, havde han en fornemmelse af, at træet aldrig ville dø. Han med sit arbejde med sit geni, garanteret at være det træ, der aldrig vil dø i vores hjerter.