Nogle mennesker er tiltrukket af risikoadfærd, som omfatter situationer, der kompromitterer sundhed, fysisk integritet, men også økonomi, stabilitet osv. Næsten alle os har nogle eventyrere, men generelt viser vi ikke dette aspekt i lyset af meget høje risici. En attraktion for risikabel adfærd omfatter for eksempel ubeskyttet sex, kørsel med høj hastighed eller forgiftning, respektløse trafiksignaler, udflugt eller engagerende i farlige aktiviteter uden ordentlig forberedelse eller udstyr, gambling og væddemål store pengesummer og mange andre. "Jeg beklager ikke at tage alle de risici, jeg var interesseret i."
- Arthur Miller -
Enhver adfærd, der bringer sikkerhed eller stabilitet i fare, er risikabel adfærd.
Der er selvfølgelig de beregnede risici med det formål at nå mål, der anses for vigtige. I dette tilfælde træffes alle nødvendige forholdsregler for at minimere en mulig negativ effekt.
Hjernen og tiltrækningen for risikable adfærdEn gruppe forskere ved Stanford University, USA, offentliggjorde en undersøgelse i denne henseende i
Nature revista. De konkluderede, at
der er en række neurale kredsløb, der regulerer risikoadfærd. Undersøgelser blev udført på rotter. Men de konkluderede, at disse neurale kredsløb også findes hos fugle, hveps, bier og mennesker.Forskningsresultater anfører, at attraktionen for risikoadfærd er reguleret af en lille gruppe neuroner. Disse neuroner findes i kernen Accumbens
(NAcc), som er "centrum for fornøjelse" og er placeret i en central og indre position af hjernen. Det er et område, der har at gøre med belønningssystemet, hvor neuroner er relateret til glæde og afhængighed. Forskere konkluderede også, at attraktionen for risikoadfærd er forbundet med fornøjelse.Der er tegn på, at der ved risici hos nogle individer er en større produktion af dopamin. Så disse former for adfærd skaber i nogle mennesker en tilfredsstillende følelse af velvære.En undersøgelse af Karl Deisseroth
Karl Deisseroth er professor i bioteknologi ved Stanford University. Et af hans vigtigste bidrag er at have været forælder til optogenetik. Dette er en revolutionerende metode, der bruger lys til at styre celler, grundlæggende neuroner. Gennem denne metode stimuleres et område af hjernen, og de ændringer, der opstår, observeres. På denne måde kan du definere de områder, der styrer bestemte typer adfærd. Deisseroth udførte et eksperiment ved anvendelse af optogenetik for at stimulere nucleus accumbens, modulering af dopaminreceptorerne. Det er på en eller anden måde afbrudt forholdet mellem risikoadfærd og dopaminproduktion
. Dette forsøg blev udført med en gruppe rotter. På den måde blev de mest risikable mus pludselig meget konservative. Når forskerne undlod at anvende metoden, vendte musene tilbage til deres normale tilstand. Dette viste, at der er et nært forhold mellem tiltrækningen af risikoadfærd og produktion af dopamin.
De to sider af risikoadfærd Tiltrækningen af risikoadfærd spiller en vigtig rolle i udviklingen af enkeltpersoner og hele menneskearten.
Hvis mennesker altid opførte sig på en overdrevent forsigtig og konservativ måde, kunne vi næppe vokse eller udvide vores horisonter. Mennesket skylder sin udvikling til de primitive mænd, der turde eksperimentere for at opnå ild, et element, som de også frygtede. Ligeledes er en dosis af risiko vigtig i en persons liv.Det er, hvad vi ved som "at komme ud af komfortzonen". Når vi står overfor det ukendte, er der mange elementer uden for vores kontrol. Men kun på denne måde vil vi kunne lære og blive bedre mennesker. Derudover bringer det ukendte også positive følelser ind i vores liv.
Men er der tilfælde, hvor attraktion for risikabel adfærd bliver noget kompulsiv.