Du har sikkert allerede sovet mere end du skulle have, og alligevel har du vågnet op med søvn. Det kan være, at hun i nogle tilfælde havde været så søvnig i løbet af dagen, at hun næppe kunne stå. Det er muligt, at du var hypersomnisk ved disse lejligheder.
Søvnforstyrrelser omfatter 10 lidelser eller grupper af lidelser. Blandt dem finder vi søvnløshed, hypersomni, narkolepsi, søvnforstyrrelser relateret til vejrtrækning, hjerterytmen søvn-vågne lidelser og uro i benene, blandt andre.
I denne artikel vil vi tale om en af dem: hypersomnia. På grov måde betyder hypersomnia for meget søvn eller for meget søvn. Dem, der lider af hypersomnia, føler sig ikke hvile og giver overdreven sløvhed.
Hvad er kendetegnene ved hypersomnia?
Hypersomnia er et bredt diagnostisk begreb. Indbefatter symptomer på overdreven sovende (fx langvarig nattesøvnen eller ufrivillig dagtimerne søvn), at tilbøjelighed sove om dagen og søvn inerti.
Folk med hypersomnia sover hurtigt og har en god søvn effektivitet, større end 90%. De kan have problemer med at vågne om morgenen. Nogle gange virker de forvirrede, bekæmpende eller ataksiske. Ataxi henviser til inkoordinering af nogle dele af kroppen. Denne langvarige ændring i årvågenhed i sleep-wake-overgangen kaldes undertiden søvn inerti. Det kan også forekomme efter opvågnen fra en dagtimme.
I løbet af denne periode synes personen at være vågen, men har en nedsat motorisk evne og adfærd kan være meget uhensigtsmæssig. Mangel på hukommelse, tidsmæssig-rumlig desorientering og svimmelhed er også almindelige.
Denne periode kan vare i et par minutter eller endda timer. Det vedholdende behov for søvn kan føre til en automatisk adfærd, at personen har ringe eller ingen senere tilbagekaldelse. For eksempel finder folk, at de kørte flere miles ubevidst efter at have startet en automatisk retning i de foregående minutter.
Selv om søvn er lang, er den ikke reparativ. For nogle mennesker med hypersomnia har nats søvn en varighed på 9 timer eller mere. Men
søvn er normalt ikke afhjælpende, og der er problemer med opvågnen efter disse søvntyper. I disse tilfælde er
overdreven døsighed præget af adskillige ufrivillige daglige lur. Disse dagtimerne har en tendens til at være relativt lange (en time eller mere) og fører ikke til øget opmærksomhed (personen føler sig stadig træt). Dagtimerne forekommer næsten hver dag, på trods af den lange varighed af nattesøvn. På den anden side kan søvnkvaliteten være god eller ej. Disse mennesker oplever døsighed over en lang periode. Det adskiller sig fra et "soveangreb".
Ufrivillige episoder med søvn forekommer i situationer med lav stimulering og lav aktivitet.
For eksempel sker de under forelæsninger, aflæsninger, ser fjernsyn eller kører lange rejser. I mere alvorlige tilfælde kan det manifestere sig i situationer, der kræver stor opmærksomhed. Eksempler på sådanne situationer er arbejde, møder eller sociale sammenkomster. Hvilke kriterier eksisterer for at diagnosticere en hypersomnia lidelse?
Ifølge den diagnostiske og statistiske håndbog for psykiske forstyrrelser (DSM-5), kriterierne for hypersomnia lidelse diagnostik er som følger:
A. individuelle rapporter overdreven søvnighed (hypersomni)
trods have sovet for en større periode, der varer mindst syv timer med et eller flere af følgende symptomer: Tilbagevendende perioder med at sove eller falde i søvn på samme dag.
- En stor episode af langvarig søvn på mere end ni timer om dagen, hvilket ikke er genoprettende.
- Svære at være helt vågen efter en pludselig opvågnen.
- B. Hypersomnia forekommer mindst
tre gange om ugen i mindst tre måneder. D. Hypersomnia gengives ikke bedre af en anden søvnforstyrrelse, og
forekommer ikke udelukkende i løbet af en anden søvnforstyrrelse (fx narkolepsi eller parasomnia). E. Hypersomnia
kan ikke tilskrives de fysiologiske virkninger af et stof (for eksempel et lægemiddel eller et lægemiddel). F. Sameksistensen af mentale lidelser forklarer ikke tilstrækkeligt tilstedeværelsen af hypersomnia.
Desuden specificerer DSM-5 tre typer af alvorligheden af hypersomnia:
Mild: Der er svært ved at være opmærksom i løbet af dagen, 1-2 dage / uge.
- Moderat: Der er svært ved at være opmærksom på dagen, 3-4 dage / uge.
- Alvorlig: Der er svært ved at holde sig vågen om dagen, 5-7 dage / uge.
- Egenskaber forbundet med hypersomni, der understøtter diagnosen Selvom automatisk adfærd, vanskeligheder med morgen opvågnen og søvn inerti er hyppige i tilfælde af hypersomni, kan disse kendsgerninger også identificeres i andre lidelser, såsom i narkolepsi.
Ca. 80% af personer med hypersomnia siger, at deres søvn ikke helbreder og har svært ved at vågne om morgenen. Søvn inerti, selvom mindre almindelig, er meget specifik for hypersomnia. Korte tupper (mindre end tredive minutter) giver normalt ikke hvile.
Folk der lider af hypersomnia ofte
synes søvnige og kan endda sove i lægenes venteværelse. En lille del af personer med hypersomnia har en familiehistorie af hypersomnia.Under alle omstændigheder frembringer de symptomer på dysfunktion i det autonome nervesystem, såsom vaskulær type hovedpine, perifer vaskulær reaktivitet (Raynauds syndrom) og besvimelse.
Hvad er hyppigheden af hypersomnia lidelse?
Hypersomnia er diagnosticeret hos cirka 5-10% af folk, der går i søvnforstyrrelser klinikker til dagtimers søvnproblemer. Ca. 1% af befolkningen i Europa og USA har episoder af søvn inerti.
Hypersomnia påvirker mænd og kvinder med en lignende frekvens. Behandling af hypersomnia Behandling af denne lidelse kan ske på to fronter. På den ene side er der farmakologisk behandling. Søgespecialisten kan ordinere bestemte lægemidler for at hjælpe patienten med at holde sig vågen længere.
Dette er at foretrække for at tage mange psykoaktive stoffer, såsom kaffe. Overdreven forbrug af psykostimulerende midler kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, især hjertetypen.
Den ikke-farmakologiske behandling af hypersomnia består hovedsagelig i modificeringen af søvnmønstre. Til dette udføres en træning af stimuliets kontrol, således at personen lærer at opdage, når dens døsighed begynder. Så det er på tide at lave en række øvelser, der hjælper dig med at være opmærksomme. Teknikker der letter koncentrationen anvendes også.
I den forstand kunne opmærksomheden angives. Endelig er
sove hygiejne teknikker meget vigtige, som lærer patienten at etablere nogle søvnbetingelser, der vil hjælpe ham med at hvile bedre.
Disse retningslinjer for søvnhygiejne henviser til miljøfaktorer
(stuetemperatur, belysning osv.),
fødefaktorer (ikke spiser bestemte fødevarer før seng) og andre typer af restrelaterede faktorer .
Hypersomnia er en medicinsk eller psykologisk tilstand, der kan behandles. Hvis du efter at have læst om diagnosekriterierne tror på, at du kan lide af hypersomnia, så råder vi dig til at gå til en læge. Husk atDiagnosen kan kun laves af en kvalificeret fagmand til dette. Referencer American Psychiatric Association (2014).DSM-5. Diagnostisk og Statistisk Manual of Mental Disorders.
Pan American Medical Editorial. Belloch, A., Sandín, B. og Ramos, F. (Red.) (2008). Manual of Psychopathology (2 vol.), Revideret udgave. Madrid. McGraw-Hill.