Psykologisk debriefing er en kort indsats udført i de første par dage efter en traumatisk begivenhed. Denne begivenhed kan være en naturkatastrofe, som et jordskælv eller oversvømmelse eller ulykker, enten i transit, luft eller jernbane.
I en debriefing er kolleger, der har boet sammen eller endda fremmede, der har gennemgået en lignende situation, en gruppe, der koordineres af en professionel. Målet er at skabe en intergroup support plads for folk, der lever eller har levet lignende ting.
Denne plads fungerer som et sted at udtrykke dig trygt, for at afsløre alle de følelser, tanker og reaktioner, der er opstået med arrangementet. Dette hjælper med at forhindre fremtidige psykiske lidelser ved betydningen af, hvad der er sket inden for ens liv. Disse mennesker kommer sammen for at lette den følelsesmæssige belastning akkumuleret bag oplevelsen.
Mødet ledet af psykologer søger den verbale udstilling af erfaring, en vanskelig tid for dem, der går gennem traumatiske begivenheder. Derfor er debriefing en teknik designet til at bringe lukning og integrere potentielt traumatiske hændelser
, introduktion af følelsesmæssige læringsmuligheder og teknikker til styring af følelser. Dette værktøj anses for stor hjælp for at undgå stigningen i symptomerne også hos fagfolk, der beskæftiger sig med nødsituationer. Professionals lider ogsåProfessionals der beskæftiger sig med nødsituationer er også menneskelige. De bliver også syge, lider og nogle gange har brug for hjælp også. Ofte bliver de glemt.
Disse fagfolk har stor risiko for at lide psykisk skade i forbindelse med deres arbejde.
Dette gør det ekstremt vigtigt, at de modtager øjeblikkelig hjælp i situationer med stor indflydelse, selvom det kun er til forebyggende formål. De tager ofte job, der ikke tager deres alder, baggrund, færdigheder og tidligere erfaring i betragtning. Dette kan forårsage opstart af stress symptomer, der bliver mere og mere akut.
I andre tilfælde er det den professionelle selv, der ikke er i stand til at genkende, at situationen kræver flere, end han kan give. Intervention i en katastrofe har ikke tid til at ske eller slutte efter det sker. Kravene til fagfolk opstår i de mest forskelligartede former og uroligheder
, i skift, der også er etableret uden forudgående planlægning eller forberedelse. Professionals bør have flere ressourcer til rådighed til at blive brugt på det tidspunkt.På grund af tyngdekraften kan der forekomme forslag, der tilsyneladende er ineffektive, men det er normalt, hvis vi forstår størrelsen og karakteristikaene i den situation, der skal behandles. Fagfolk bør også være parate til at håndtere denne kendsgerning.
Symptomer på, at nødprofessionelle erfaringer De symptomer, som nødprofessionelle kan have i katastrofesituationen, er meget varierede. Fysiologisk kan den tekniker, som udvikler sin funktion under meget pres, have træthed, kvalme, kuldegysninger, åndenød osv. ... symptomer på angst og udmattelse.
Den faglige kognitive niveau skal altid være meget opmærksom og årvågen, men han vil have negative tanker om, at han bør vide, hvordan man skal stoppe. Når alt kommer til alt, vil dit affektive svar være som det for enhver anden: frygt, angst, irritation og endda følelsesmæssigt chok.
I motorens sammenhæng er en meget almindelig egenskab manglende evne til at hvile, den accelererede tale og brugen af skrig under samtalerne. For at forhindre, at disse symptomer bliver mere udtalte, er debriefing utvivlsomt et ekstraordinært værktøj.
Hvorfor er det vigtigt at genkende og handle imod det? Virkningerne af stress blandt nødprofessionelle kan medføre en masse skader på personen. Lad os se nogle af disse effekter:- I arbejdsmiljøet:
Forringelse af kvaliteten af dit arbejde. Øget fravær på arbejdspladsen. Mindre inddragelse.
Øget konflikter mellem kolleger, overordnede eller underordnede.
- I familiemiljøet:
Konflikter i personens forhold.
- Har brug for støtte til negative følelser og rapporter, som familiemedlemmet ikke er forberedt på.
- Isolere, luk og ikke blive involveret i familien.
- Placering af psykologisk debriefing i praksis.
- Bistand til nødprofessionelle slutter ikke med deres indgreb på området.
Det skal fortsætte efter afslutningen af skiftet eller forslaget.
- Dette er et problem, som allerede burde være eksplicit i tilrettelæggelsen af arbejdet. En slags vedligeholdelsesopgave for at forhindre slitage på de vigtigste dele af gearet, så sørg for alt fungerer. Disse stykker er bare mennesker.
- Denne teknik til gruppestøtte eller møder til følelsesmæssig modtagelse har allerede mange tilhængere.
- Mange organisationer anvender denne procedure i deres oprindelige eller tilpassede version
for at hjælpe folk med at styre deres følelser efter at have arbejdet i naturkatastrofer.
Disse møder har en række regler og ledes af en specialist . Under interviewene fortæller deltagerne i deres differentierede visning de objektive hændelser og de subjektive, kognitive og følelsesmæssige reaktioner, som fakta indeholdt for hver enkelt. Når arbejdet er afsluttet, skal skiftet eller redningen eller redningen afsluttes, skal der være et sidste arbejdsgruppemøde, hvor deltagerne kan:
Fortæl de levende begivenheder. Tal om oplevede følelser. Informer dig selv om symptomerne og identificer, hvad du måske oplever, eller hvad du måske lider i de kommende dage.
Giv og modtag instruktioner om, hvordan man håndterer disse symptomer.Stadier af debriefing
Debriefing processen er ikke en improvisation,
- men et struktureret møde, der går gennem følgende faser:
- Forklaring af målene.
- Fakta
- : Hvert medlem identificerer sig selv og forklarer, hvad der skete med ham.
Tanker
: Hvert medlem beskriver hvad han levede og så og de tanker han havde. Reaktion
- : kommentere reaktioner. Hvert medlem bliver bedt om at fokusere på det værste, han nogensinde har oplevet.
- Symptomer: Hvert medlem kommenterer de stressresponser, de oplevede umiddelbart efter fakta og dem der stadig er til stede.
- Læringer: Specialisten viser normaliteten af reaktioner og lærer eller minder deltagere om nogle håndteringsmekanismer.
- Re-entry: Tvivl er afklaret, og der er en mulighed for at sige nye ting, der endnu ikke er bragt, og tilbyde muligheden for yderligere supplerende support, der måtte vise sig nødvendigt.
- Efter debriefing, når alt er "tilbage til det normale", kanberedskabsreaktorer fortsætte med at opleve nogle symptomer. Disse symptomer omfatter afvisning af hvile, selvkritik over deres præstationer, følelse af misforstået inden for deres nærmeste eller kendte forhold mv.
- Som vi har set, kan det stress, der kan produceres i tilfælde af nødinterventioner eller katastrofer, nå "meget højt og svært at styre niveauer". Opfordring udføres inden for de første 24 til 72 timer efter den kritiske hændelse.Gennem behovet for debriefing, er målet at sætte lidelse i ord, give en struktur til begivenhederne og lindre stresset, som provokeres på deltagerne ved at opleve
- . Dette gøres på en måde, der er planlagt og struktureret af fageksperter.Det handler om at lære at forstå og håndtere de normale reaktioner, der stammer fra en vanskelig traumatisk begivenhed. Dette gøres i et rum, hvor folk føler sig i sidste ende sikre,
ledsaget og guidet terapeutisk i processen med integration og løsning af deres problemer. Bibliografiske referencer Costa Marcé, A. & Gracia Blanco, M. de. (2002).
Debriefing og psykologisk intervention i krise: en gennemgang .Debriefing og psykologisk triage i kriseintervention: en anmeldelse
, 23(5), 198-208.
Echeburúa, E. & Corral Gargallo, P. de. (2007). Krisintervention i ofre for traumatiske hændelser: hvornår, hvordan og for hvad? Krisintervention i ofre for traumatiske hændelser: hvornår, hvordan og hvad for?
,
- 15 (3), 373-387.