Sadness passer godt til vores ånd, når vi åbner den for det. Den ligger i et stadigt stigende hul og kan permanent installeres.
Men det sted, hvor smerten bliver mest behagelig er i sammenhæng med ensomhed. Når vi er alene, forstyrrer vi ikke at forkæle det, og vi sender fuldstændigt til sine ordrer.
"Pas på tristhed: det er en afhængighed."
-Gustave Flaubert-
På den anden side kan denne tilstand af tristhed få andre til at bekymre sig om dig, interesserer dig for at animere det, vil få dig til at føle føler sig godt ... Men med denne holdning styrker de ubevidst deres situation.
Du isolerer dig selv i en behagelig boble af smerte de andre forsøger at eksplodere.
Tristhed får os til at føle sig dårligt, men på den anden side fører os til en falsk rolig, af umulighed og trøst i smerte. Vi føler, at vi ikke ønsker at påtage os nye risici. Hvorfor bliver trist modstandsdygtig?
De siger, at der ikke er noget værre afhængighed i et stof end hvad der sker, når personen ikke behøver nogen at forbruge det.
Han forventer ikke længere at være ledsaget eller i visse sociale sammenhænge af fritid og virksomhed. Det er nok at være alene med dit stof for at kunne finde glæde, for der er ingen regler eller forhindringer for forbruget at blive generaliseret på et hvilket som helst tidspunkt af dagen.
Tristhed er det samme som med et stof.
Hvis personen bor i ensomhed og ikke ønsker at dele det, overholder den sin eksistens uden nogen parameter eller hindring. Dette er til dels logisk, da vi ikke ønsker, at de skal se os slettet og trist. Derfor går vi ind i en dynamik af isolation.
Hvis det varer i lang tid, kan vi tillade depression at opstå, smerten der bliver skygge. Hvordan bekæmpe tristhed? For ikke at komme ind i denne depressive tilstand er det hensigtsmæssigt, at tristhed stopper camping i dit hjerte. Du skal gøre dette svært for hende:
For at komme i gang,
komme væk fra dramaet
- og de mennesker, der skaber det. Begynd at opbygge hyggelige situationer i dit liv med nye mennesker.
- Det er vigtigt, at vi er afslappede, og for det er vi nødt til at vide, hvordan vi opdager en ven, der ikke bringer afslapning, og forstår at det i øjeblikket ikke passer os så meget.
- Gør flere ting, du elsker:læsning, lytning til musik, sport, håndværk ... Intet af dette er spild af tid, hvad vi kan tabe, hvis tristhed bliver kronisk.
- Afladning om nødvendigt, skam ikke. Gå ud og tur til at være sammen med folk, selvom du ikke har lyst til det ... vil viljen komme til syne på et tidspunkt.
- Luk ikke dig selv for livet. Diskuter eventuelle ændringer, herunder hvordan man starter over fra bunden uden at skade andre.
- Kort sagt, gør trængselens liv svært! Ved hvordan man gør plads til sorg uden at forbruge
Gennem hele vores historie vil vi leve triste øjeblikke, det er uomgængeligt.
Tillad dig selv at græde, slippe løs, vær opmærksom på at du kan falde på et tidspunkt og behøver ensomhed til at leve tristheden.
Men husk at denne følelse vil ikke forlade dig, hvis du ikke pålægger grænserog arbejde for at skubbe den væk, for ikke kun ønsker er værd, men handlinger til at overvinde det.
Så, græd, græd uden vidner, hvis du vil, men glem ikke at dette altid skal vare lang tid. De er følelser, som vi ikke bør undertrykke, men som heller ikke kan skabe en rede i vores sjæl. Tristheden er meget behagelig i en ensom sjæl. Ingen generer hende, og hun vil ikke gå væk, hvis du ikke stræber efter sådan.