Den amerikanske psykiatriske sammenslutning's diagnostiske manual (DSM) består af 8 typiske parafilier og ca. 7 uspecificerede parafilier. Blandt de mest almindelige typiske parafilier er fetishisme, fetishistisk transvestisme, exhibitionisme, voyeurisme, pædofili og seksuel masochisme.
At have en tilbøjelighed eller endog en fuldstændig interesse i en eller flere af de ovennævnte kategorier udgør i sig ikke et klinisk syndrom. Det vil sige, hvis en person føler lyst eller har en intens seksuel fantasi om et atypisk objekt, sensation eller seksuel praksis, betyder det ikke, at det er et problem. Menhvad der kan forårsage en lidelse er beviset på, at parafil antager en dysfunktion eller en følelsesmæssig konflikt for den person, der lider af det.
Hvad er exhibitionism?
Ekshibitionisme er selve kønsorganernes eksponering for en ukendt person med det formål at opnå seksuel ophidselse.Denne praksis omfatter afvigende fra den seksuelle handling, da følelsen af fornøjelse opnås ved at vise kønsorganerne til tredjeparter, som i de fleste tilfælde er kvinder eller børn. Der er næsten aldrig et efterfølgende forsøg på at engagere sig i seksuel aktivitet med den fremmede fra ekspeditionens side, så de sjældent begår voldtægt og normalt ikke udvikler en lidelse.
Den person, der udøver exhibitionisme, i stedet for at søge et seksuelt møde, undertrykker det
; slutter det, før det selv starter. Seksuel ophidselse opstår ved mentalt forventning om situationen, idet den er en følelse, der ligner masturbation.På dette tidspunkt er det vigtigt at differentiere udstillingen fra exhibitionism.
Udtrykskonceptet, i modsætning til exhibitionismen, der er afgrænset kriminologisk og medicinsk, indebærer ikke en holdning til seksuelt indhold, da det udelukkende består i at vise noget offentligt (Ripolles, 1982). Nogle mennesker er kendetegnet ved støjproduktion. Det er som en medfødt tilstand i dem, og det er også en del af deres exhibitionistiske tilstand; de ved ikke, hvordan man kan lide eller lide i stilhed, bare forstyrre andre. Del
Hvorfor er der mennesker der kan lide at vise deres kønsorganer offentligt? Visning starter normalt i ungdomsårene. De fleste exhibitionister er gift mænd, men med et ægteskab, der ofte er konfronterende.Ca. 30% af mandlige tilbageholdte mandlige lovovertrædere er exhibitionists. De har tendens til at fortsætte denne type adfærd over tid, og mellem 20 og 50% tilbageholdes mere end én gang.
Årsagerne til exhibitionism er i dannelsen af utilstrækkelig læring,
ved at erstatte den forventede seksuelle stimulans, som ville være mand eller kvinde, af andre eksterne stimuli.I udviklingen af denne parafili er det ofte tilfældet, at en utilstrækkelig stimulus er forbundet med en stærk seksuel aktivering af individet
, som kan blive en seksuelt betinget stimulus på andre tidspunkter. Disse situationer opstår normalt under ungdomsårene (Muse og Frigola 2003).Senere erfaringer med konditionering gennem fantasier og onani vil styrke disse seksuelle reaktioner. Faktisk er der faktorer, der prædisponerer et individ for exhibitionism, såsom vanskeligheder med at etablere et interpersonelt seksuelt forhold eller manglende selvværd.
Blandt de forskellige årsager er det blevet konstateret, at exhibitionists har tendens til at være genert individer,som ikke er lette at forholde sig til kvinder. I nogle udstillingseksperter er der således lyst og handling, når de går gennem følelsesmæssige kriser. På trods af dette viser de et normalt sociokulturelt og intelligensniveau.
På den anden side er de normalt ikke farlige individer, og de forsøger heller ikke at misbruge deres ofre. Tværtimod reagerer de fleste usikre og flygter, hvis deres tilbud matches. Hans ønske er at overraske offeret, provokerende reaktioner af frygt, afsky eller nysgerrighed, og således oplever en følelse af beherskelse. Den reaktion, de mest forstyrrede er, at der er tale om hån eller ligegyldighed.Exhibitionismens spænding er at se på din nøgne krop i spejlet og tænke: Hvis nogen kalder elevatoren nu, vil det ikke være tid for mig at klæde mig.
Del Generelle kriterier og tvangshandlinger faktorer iekshibitionisme Ifølge DSM, kriterierne for diagnosen udstiller lidelse er to indikatorer:
Seksuelle fantasier tilbagevendende og meget spændende,seksuelle drifter, eller adfærd der indebærer eksponering af kønsdelene selv at en fremmed, der ikke forventer dette i mindst seks måneder.Fantasier, seksuelle impulser eller adfærd forårsager
klinisk signifikant ubehag eller social, professionel kompromis svækkelseeller andre vigtige områder af fagets aktivitet.
Selv om der ikke er mange undersøgelser om emnet, menes det, at udstilleren har undladt at overvinde visse eksempler på seksuel udvikling af børn. Man kan sige, at de, som udøver exhibitionisme, lider af en vis seksuel umodenhed. Selv om det kan være paradoksalt, skønnes det, at udstillingslederen lider af visse karakteristika af underlegenhed, selvaccept og forholdsforstyrrelser. De har tendens til at være impulsive og antisociale.
Noget, der er blevet undersøgt og valideret, er, at
- exhibitionists udsætter deres kønsorganer til mennesker, der ikke er bekendt med stærke tvangsbesøgende ønsker.De er opmærksomme på deres behov for at overraske, påvirke eller imponere seeren.
- De fleste mennesker, der lider af denne parafili har ideer, tanker, impulser eller vedvarende karakter billeder, de anser for påtrængende og uhensigtsmæssige, og som forårsager angst eller betydelig ubehag. Dette følelsesmæssige ubehag er, hvad der får udstilleren til at modvirke disse tvangstanker ved at udsætte deres egne kønsorganer offentligt for ukendte mennesker.Sensualitet og exhibitionisme er to begreber, som unge og unge i vor tid forvirrer. Bedre et blik og / eller et sensuelt smil end tusind fotos af en hals.
Del Behandling af exhibitionismePsykologiske behandlinger for exhibitionists forsøger at bringe glæde tilbage gennem andre mere hensigtsmæssige seksuelle fantasier.
Behandlingen af exhibitionisme involverer normalt psykoterapeutiske interventioner, der hovedsagelig er baseret på adfærdsmæssige og kognitive teknikker eller medicinske behandlinger baseret på brug af hormoner eller visse lægemidler. kognitiv adfærdsterapi perspektivKognitiv adfærdsterapi vejledning forklarer anskaffelse og vedligeholdelse af Parafili gennem conditioning paradigmer og træning af kognitive ordninger (Muse, 1996).
Langt størstedelen af Parafili er manifesteret i puberteten,giver indtryk af, at der kan være en "window of opportunity", hvor konditioneringen til seksuelle stimuli er specielt gunstig i denne tid af modning.Ændring af disse adfærd paraphiliacs kræver typisk en multimodal indgriben
forstyrre den tidligere læring ved konventionel, arbejde og social condition, mens modificere de grundlæggende ordninger kognitiv struktur for den enkelte (y Muse Frigola 2003).Selv om mandlige hormoner i sig selv er involveret i at opretholde seksuel motivation, lærer
i en ung alder, der bestemmer retningen for seksuel interesse.
Derfor er brugen af kemikalier til behandling af parafilier generelt forbeholdt som supplerende behandling til psykoterapi (Muse og Frigola 2003).Psykologisk terapi er den eneste måde at hjælpe dem, der lider af denne lidelse. Selvom det er umuligt at afslutte lysten til udstillingen, er det, der søges i terapi, at forsøge at gøre dette ønske til noget funktionelt, arbejde på den tvangs- og forstyrrende handling samt på den skyld, som denne seksuelle impuls normalt opstår.
Vær den diskrete af exhibitionisterne; fordi de vil være ædru med hensyn til den arrogante, overbevist om den usikre, generøse for de egoistiske, arbejder med værelserne og engagerer sig i det fjerne.
Del
BibliografiArteaga Vera, R. B. (2014).
At karakterisere kriminalisering af kriminel adfærd, der identificerer kriminelle parafilier, inden for kapitel ii, af titel viii, bog ii, af bachelorafhandlingen. De Dios Blanco, E. (2007). Parafilierne: Fra Krafft Ebing til Kafka. Diez Ripolles, J. L. (1982). Ekshibitionisme, pornografi og andre provokerende seksuelle adfærd: Grænsen for seksuel strafferet.Gamboa, I. (2006). Forfatningen af seksuelle forstyrrelser i psykiatrien.
Dialoger Electronic History Magazine , 7
(1). Giordano, E. (2004). Noter til kritik af interaktive medier. Fra kulturel nedbrydning til teknologisk exhibitionisme.Ibero-American Journal of Education
,36
, 69-88. Herrera, J. L. (2014). Et blik på Julieta García González 'Stramme Kugle af et Træ ": mellem voyeurisme, pareidolia og exhibitionisme.
Romance Notes,54
(4), 131-141.
Jiménez, C. G. T. Tematisk Seminar: Parafilias.
Diagnostisk og Statistisk Manual of Mental Disorders: DSM-5. Pan American Medical Editorial, 2014.Marshall, W. L., & Fernandez, Y. M. (1997). Kognitive adfærdsmæssige tilgange til parafilier: Behandling af seksuel misdrivelse.Manual til kognitiv adfærdsmæssig behandling af psykiske lidelser,
1, 299-331. Molina de la Cueva, M. F. (2017). Foreslået udkast til reformatorisk lov til artikel 175 i den integrerede straffelov, der fastlægger pligten til at behandle psykiatriske aggressorer seksuelt.Muse, M. & Frigola, G. (2003). Evaluering og behandling af paraphyliske lidelser.Psychosomatic Medicine og Link Psychiatry Cuadernos,
65, 55-72.Romi, J.C. (2008). Seksuelle forstyrrelser. Kritik af deres inddragelse som mentale lidelser i DSM IV-TR. Journal of Forensic Psychiatry, Sexology and Praxis,6
(1), 24-49.