Giving er ikke løsningen

Vi mener, at den bedste løsning på forskelle i interpersonelle relationer er, at en af ​​de involverede personer giver den anden persons holdning.

Den indlysende konsekvens er at afslutte konflikten; personen gav i, "løse" problemet. Imidlertid udskyder vi sandsynligvis bare situationen, fordi vi simpelthen "undgår" det og ikke løser det. "Jeg giver ind til den anden persons krop og tilpasser sig andre ideer, der adskiller sig fra min, som jeg ofte ikke accepterer, men jeg trækker mig selv, da opgivelse ikke gør mig glad".Når der er forskelle,

søger en løsning betyder for det første at acceptere at vi er forskellige

og under ingen omstændigheder har til hensigt at den anden person vedtager mit synspunkt. Hvis vi giver ind eller forventer den anden person at give ind, har vi faktisk til hensigt at "overbevise" den anden fra vores synspunkt. Hvis vi lykkes, vil den anden have trukket sig tilbage til vores fokus, det meste af tiden for ikke at skabe konflikt. Derfor giver eller venter på, at nogen giver ind, ikke respekt for forskelle og ikke respekterer sig selv. Afgang og accept er to forskellige ting. Afgang er ensbetydende med at give i, "at holde op med at være mig til gavn for den anden person." Det er aldrig løsningen, for i første omgang vil konflikten ende op på et andet tidspunkt, og for det andet føler den person, der er afskediget, sig ikke godt, hverken med sig selv eller med den anden person. Afgang fører altid til ulempe og censur over, hvad personen gjorde for den anden uden at blive belønnet.

Tværtimod, når jeg accepterer, har jeg ikke til hensigt at ændre den anden person. Jeg tillader heller ikke dig at ændre mig. Derfor søger søgninger at respektere og acceptere os selv som vi er uden at vente på den anden person til at ændre, give ind eller træde tilbage til min tilgang.

Men så ... Hvad er løsningen? Løsningen er at finde fælles ground, nå aftaler og konsensus,skabe noget nyt, hvor begge mennesker føler sig selv respekteret og glad for de opnåede resultater. For dette er det vigtigt at afsætte tid og have tilstrækkelig kommunikation, hvor begge parter udtrykker deres følelser, følelser og meninger, respekterer dem og accepterer dem som gyldige.

Vi har nået løsningen, når vi føler os tilfredse og tilfredse med aftalen,

uanset hvad vi har valgt, fordi det er en del af deres bidrag. Ingen stod op og forsøgte at overtale den anden part, og der var heller ikke nogen form for forfalskning.

Vi finder løsningen uden at give op, når vi ikke holder op med at være os selv. Sammen kommer vi til noget andet, større og mere kreativt, da aftalerne ofte er nye forslag skabt af flere mennesker, som ofte opvejer de enkelte forelagte forslag.